OPERA I BIFFEN
Oplev nogle af de største operaer på det store lærred når vi viser Opera i Biffen. Henover efteråret og foråret kan du få spektakulære operaoplevelser fra blandt andet Arena di Verona, Bayerische Staatsoper og Metropolitan.
Forår 2025

JÆGERBRUDEN FRA BREGENZ 2024
Søndag den 23. marts kl. 19.00
Jægerbruden er et romantisk mesterværk af Carl Maria von Weber, der bygger på et sagn fra de store tyske skove om ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt.
For at kunne gifte sig med sin elskede Agathe sælger jægeren Max sin sjæl for syv magiske geværkugler. Seks af kuglerne vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle derimod er han ikke selv herre over.
Carl Maria von Weber opera/syngespil med talt dialog Der Freischütz regnes for den første tyske romantiske opera. Operaens handling er hovedsageligt baseret på August Apels fortælling "Der Freischütz " fra Gespenster Buch, selvom eneboeren, Kaspar og Ännchen er nye i Frederich Kinds libretto. At Webers melodier kun var tysk folkemusik, er en almindelig misforståelse. Dens overjordiske fremstilling af det overnaturlige i den berømte Ulvesvælgs-scene er blevet beskrevet som "den mest udtryksfulde gengivelse af det grusomme, der findes i et musikpartitur".
Uden pause.

TROLD KAN TÆMMES FRA STUTTGART BALLET 2022
Søndag den 27. april kl. 19.00
Med munter og iørefaldende musik af Kurt-Heinz Stolze efter inspiration af Domenico Scarlatti og med farverige kostumer samt en charmerende opsætning af Elisabeth Dalton, fremkalder The Taming of the Shrew (Trold kan tæmmes) den skønne stemning af Italiens solbeskinnede gader og haver. Den perfekte ballet for hele familien, danset af Stuttgart Balletten.
Korografen John Crankos The Taming of the Shrew er en af de største balletkomedier i det 20. århundrede. Frit efter William Shakespeares verdensberømte skuespil levendegør Cranko historien om den spidsfindigt kværulantiske Katherina, som ingen vil giftes med, og den kække og kloge Petruchio, der gør hende til sin kone og "tæmmer" hende.
Der er indlagt en pause på 10 minutter i visningen.