FORPREMIERE: AFTERWAR MED INSTRUKTØRBESØG

Tirsdag den 24. september kl. 16:30

Kom med til forpremieren på den danske hybridfilm AFTERWAR. Vi får besøg af instruktør Birgitte Stærmose og de hovedmedvirkende som vil indlede filmen og svare på spørgsmål fra publikum.

I 2008 mødte Birgitte de hovedmedvirkende mens de var børn og solgte cigaretter og peanuts på gaden i Pristina, Kosovo efter krigen.  I et cinematisk vidnesbyrd filmet over 15 år bliver de voksne for øjnene af os. Det er ikke en dokumentarfilm, heller ikke en ren fiktionsfilm, men et vidnesbyrd om den krig, der lever videre i mennesker, selv når bomberne holder op med at falde.

AFTERWAR er optaget I Kosovo over 15 år. Børnene bliver voksne for øjnene af os. Fanget i limbo i en endeløs efterkrigstid, reflekterer de over deres håb og drømme for fremtiden. Den danske instruktør Birgitte Stærmose har skabt en unik hybridfilm over 15 år i et tusmørkt grænseland mellem rå realisme og indre slagmarker.

Brændende bygninger i en tæt tåge, en livløs hest på en støvet landevej, mennesker på flugt gennem barske bjerglandskaber. ‘Afterwar’ åbner med grynede billeder fra Kosovo, 1999.
Et dystert kapitel i Europas moderne historie er ved at rinde ud.

Skabt i et tæt kunstnerisk samarbejde med de hovedmedvirkende - Xhevahire, Gëzim, Shpresim og Besnik bevæger filmen sig mellem rå realisme, iscenesættelse og en eksistentiel refleksion over enhver krigs lange efterveer