VOLD - I KÆRLIGHEDENS NAVN
Med intro af filmens instruktør Christina Rosendahl 

Kom med Aalborg Zonta i Biffen den 30. november kl. 13:30 i forbindelse med ORANGE DAGE I AALBORG - en kampagne mod kønsrelateret vold.

Orange dage finder sted fra den 25. november til den 10. december i Aalborg. Læs mere og se hele programmet her

 

I samarbejde med Biffen arrangerer Aalborg Zontaklub en visning af filmen,  ’Vold i kærlighedens navn’, der er instrueret af Christina Rosendahl, også kendt fra ’Fuld af kærlighed’ fra 2024. Filmen skildrer et døgn på det danske krisecenter Danner og repræsenterer således billedet af den vold, der kan finde sted i nogle hjem og som resulterer i, at kvinder må søge ly på Danner, alene eller med deres børn.

På Danner oplever vi, hvordan kvinderne bag trygge mure samler kræfter og finder styrken til at rejse sig igen. Her bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og får hjælp til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter.

Mødre og børn har trukket sig tilbage på deres værelser, alt er stille. Nattevagten tjekker, at alle døre er låst, og de frivillige, der har taget imod dagens opkald på nødtelefonen, kan pakke sammen.

Selvom der er roligt bag de beskyttende mure i krisecentret, er livet for beboerne præget af et følelsesmæssigt kaos, af frygt for fremtiden, sorg og – for nogle – også en længsel efter den tabte kærlighed. En livsfarlig kærlighed i hvis navn, volden mod dem bliver begået. Dag for dag, skridt for skridt arbejder personalet tålmodigt med at hjælpe kvinderne med at bearbejde oplevelserne og genopbygge deres selvtillid, så de kan skabe et nyt liv for dem selv og deres børn – uden vold.

Hvert år bliver 33.000 danske kvinder udsat for partnervold og hvert år kommer 2.000 børn med deres mor på krisecenter.

Filmen er et led i markeringen af Orange Dage, en kampagne mod vold mod kvinder, der finder sted hvert år fra den 25.november til den 10. december. Den 25. november er FN-dagen for afskaffelse af vold mod kvinder, som stadig er et udbredt problem, da hver tredje kvinde i verden har været udsat for fysisk eller seksuel vold. Samme dag markeres også begyndelsen på FN-kampagnen ’16 Days of Activism against Gender-Based Voilence’ eller Orange Dage, som strækker sig frem til den 10. december, der fejrer dagen for FN’s internationale menneskerettighedserklæring. Kampagnen er bl.a. karakteriseret af brugen af den orange farve, der repræsenterer en lysere fremtid uden vold mod kvinder og piger.

VOLD - I KÆRLIGHEDENS NAVN

30. november kl. 13:30
Filmen introduceres af instruktør Christina Rosendahl

For første gang er et filmhold lukket ind på det danske kvindekrisecenter Danner. Her oplever vi, hvordan kvinderne bag trygge mure samler kræfter og finder styrken til at rejse sig igen. Her bearbejder de deres oplevelser, får opbygget deres selvtillid og får hjælp til at bryde ud af det voldelige forhold, der sendte dem på krisecenter.

Mødre og børn har trukket sig tilbage på deres værelser, alt er stille. Nattevagten tjekker, at alle døre er låst, og de frivillige, der har taget imod dagens opkald på nødtelefonen, kan pakke sammen. Selvom der er roligt bag de beskyttende mure i krisecentret, er livet for beboerne præget af et følelsesmæssigt kaos, af frygt for fremtiden, sorg og – for nogle – også en længsel efter den tabte kærlighed. En livsfarlig kærlighed i hvis navn, volden mod dem bliver begået. Dag for dag, skridt for skridt arbejder personalet tålmodigt med at hjælpe kvinderne med at bearbejde oplevelserne og genopbygge deres selvtillid, så de kan skabe et nyt liv for dem selv og deres børn – uden vold.

Hvert år bliver 33.000 danske kvinder udsat for partnervold og hvert år kommer 2.000 børn med deres mor på krisecenter.