TO A LAND UNKNOWN

Lørdag den 12. april kl. 13:30

Igen i år vender Palæstina Film Festival tilbage til Biffen. Festivalens formål er at udbrede og fremme kendskabet til og forståelsen for palæstinensisk filmkunst, film fra og om Palæstina og film om palæstinensere i Palæstina og i diaspora.

I år kan du under festivalen i Aalborg opleve spillefilmen TO A LAND UNKNOWN. Efter filmen får vi besøg af foredragsholder Bilal Al-Issa, som vil fortælle om hans oplevelser fra Vestbredden.

’To a Land Unknown’ handler om to palæstinensere, der er strandet i Athen i Grækenland. Her hustler Chatila og Reda så de kan samle penge sammen til deres videre flugt op gennem Europa. De kommer oprindeligt fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon - og drømmer om at komme til Tyskland og åbne en café dér. For at tjene op til falske pas udfører de alskens småsvindlerier, men Reda spilder deres opsparede penge på sin opiatafhængighed, og så tvinges Chatila til at øge indsatsen. ’To a Land Unknown’ havde verdenspremiere i Cannes i maj, hvor den fik strålende anmeldelser. ’Et selvsikkert, vredt, fuldt realiseret drama,’ skrev Variety, mens Indiewire kaldte filmen ’En tour-de-force af empatisk historiefortælling.’